Forældrekøb & udlejning af bolig

Som ordet så fint beskriver, når forældre køber en bolig, for at kunne leje den ud til deres barn, er der tale om et forældrekøb. Hvert år oplever byerne med de store universiteter en mangel på studieboliger. Derfor vælger mange forældre at hjælpe deres børn økonomisk i jagten på en bolig tæt på uddannelsesinstitutionen. Forældrekøb er en meget populær og udbredt form for boligkøb i Danmark.

Skrevet af Rasmus Brohl

Forældrene låner eksempelvis deres børn penge, så de selv kan købe en bolig. Andre forældre med en stærk økonomi vælger at købe et hus eller lejlighed, og videreudleje boligen til børnene. Det giver også en mulighed for, at børnene kan modtage boligsikring. Den store fordel ved det er, at boligsikringen er skattefri.  

Reglerne for udlejning af boligen

Også ved forældrekøb

Selvom det er et forældrekøb, og der kun udlejes til eget barn, så anses det skattemæssigt stadig som en selvstændig virksomhed. Det betyder, at du som forældre kan trække flere udgifter fra i lejeindtægter. Blandt andet ejendomsskatter, renovationsafgifter og udgifter til forsikring af boligen. Det betyder dog samtidigt også, at et eventuelt overskud ved udlejning af boligen skal beskattes. Mange vælger at lade sig beskatte gennem virksomhedsordningen. Fer er flere fordele at hente, hvis du finansierer købet af boligen ved lån og i forvejen betaler topskat. Du kan læse mere om de forskellige beskatningsmodeller her.

Lejekontrakten er stadig vigtig, selv ved forældrekøb

Selvom du som forældre udlejer boligen til dit barn, er lejelovens regler selvfølgelig stadig gældende for udlejningen. Derfor er det en god idá, at I sammen udarbejder en lejekontrakt, hvori forpligtigelserne ved lejemålet står udførligt beskrevet. Det mindsker i høj grad grundlaget for fremtidige konflikter, som desværre kan opstå selvom, udlejningen foregår indenfor familien.

Derudover er en lejekontrakt også nødvendig, hvis dit barn vil søge om boligsikring. Det er ikke i alle tilfælde, at det er muligt at modtage boligsikring. Det afhænger af faktorer som huslejens størrelse, personlig indkomst og boligens størrelse.

Har du stadig ubesvaret spørgmål omkring forældrekøb, bør du læse ‘forældrekøbets 5 trin’

Læs også: 
Udlejning af bolig guide

Vi hjælper hvor vi kan!

Du er altid velkommen til at kontakte Home Connector, hvis du har brug for vejledning i en specifik sag. Skriv os en mail eller giv os et kald!

Mail: info@homeconnector.dk

Telefon: +45 46 48 12 34