Udlejet

55.000 DKK /md

Sagsnummer  1111

Status  Udlejet

Periode 3 år

Aconto DKK

Depositum 165.000 DKK

Udlejet
Villa · 2820 Gentofte

Skøn villa i Gentofte

  • 8 værelser

  • 2 badeværelser

  • 297 m2

  • Umøbleret

  • Parkering

  • Husdyr ej tilladt

  • Ikke egnet til delebolig

Boligen

Nu har vi fornøjelse af at byde velkommen indenfor i denne flotte ejendom på 463 etagemeter beliggende på Parkovsvej i Gentofte. Med sine 5 værelser, to store stuer og 166 kvadratmeter nyligt renoveret kælder, byder denne ejendom på rigelig plads til både familie og gæster.

Ejendommen er fordelt på 3 etager, hvor du har et stort og nyere snedkerkøkken med spiseplads, spisestue med udgang til en stor solrig terrasse, opholdsstue, hall, gæstetoilet og indgangsparti samt kontor i stueplan. Alt sammen i nydelig og moderne stil, men indrettet i respekt for husets oprindelige arkitektur. På førstesalen finder du villaens soveværelsesafdeling med tre gode børneværelser med eget badeværelse og en stor forældreafdeling ligeledes med eget bad. Til sidst har du kælderen, som for nyligt er blevet gennemgående renoveret med en stor og topmoderne vinkælder, et stort opholdsrum med plads til hele familien eller overnattende gæster, badeværelse samt et stort bryggers med god opbevaringsplads samt et hjemme-fitnessrum. Til boligen hører også en god have med smuk beplantning og gode græsplæner til boldspil og leg samt opbevaringsplads i form af et overdækket cykelskur, brændeskur og garage.

Ejendommen forener moderne bekvemmeligheder med klassisk elegance. Med dens rummelige planløsning, opgraderede faciliteter og en imponerende kælder, er denne bolig perfekt til den kvalitetsbevidste familie.

Estimeret aconto varmeforbrug: 2.200 kr. pr. måned
Estimeret aconto vandforbrug: 2.000 kr. pr. måned
El-forbrug: Tilmeldes direkte til forsyningen

Indflytningspris: 3 måneders depositum + første måneds leje inkl. forbrug = 224.400 kr.

Om området

Beliggende i nærheden af grønne områder og parker som Bernstorffparken og Charlottenlund Fort giver boligens beliggenhed mulighed for at nyde fredelige og afslappende omgivelser tæt på vand og skov. Du vil finde smukke stier, græsplæner og naturskønne områder lige uden for din dør, ideelt til afslappende gåture, løb eller picnic med familie og venner. Samtidig er området omkring Parkovsvej veludstyret med praktiske faciliteter. Lokale butikker, supermarkeder, restauranter og caféer er inden for nem rækkevidde, hvilket giver en bekvem livsstil til beboerne. Boligen ligger ligeledes tæt på området gode skoler, herunder også internationale som Rygaard og CIS, og daginstitutioner, hvilket gør området ideelt for familier med børn. Dertil finder du også offentlige transportmuligheder, som bus og tog inden for nær afstand til huset.

Se på kort

Modtag en e-mail med nye lejemål før de bliver præsenteret her på siden