Udgivet 22 september, 2015

Depositum & forudbetalt husleje

Depositum og forudbetalt husleje er to ting, der tjener to forskellige formål i udlejningen af en bolig. Lær her forskellen på depositum og forudbetalt husleje. Desværre blander mange dem sammen, hvilket fører til misforståelser mellem udlejer og lejer.

Se videoen og lær at kende forskel på de to. Så kan du undgå den misforståelse næste gang, du udlejer eller lejer en bolig.

https://www.youtube.com/watch?v=Id4UsFgSjXU

Spørgsmål og problemstillinger fra vores kunder, er en hverdagsopgave vi nyder at tage os af! I det følgende berøres emnet om depositum og forudbetalt husleje. Der er nemlig mange der forveksler disse med hinanden.

Gør dig selv en tjeneste og kend forskellen på depositum og forudbetalt husleje. Det er vigtigt at holde disse to begreber adskilt fra hinanden. Der er et depositum når man udlejer og en forudbetalt husleje.

Depositum

Depositummet er en form for sikkerhed i at lejer ikke laver ravage i lejemålet. Hvis lejer har skadet boligen, har udlejer en sum penge at udbedre skaden for. Det forholder sig dog ikke sådan at man som udlejer skal beslaglægge depositummet. Der skal være en reel grund til hvorpå man må bruge det. Det er derfor vigtigt at man ved indflytning laver en indflytningsrapport og ved udflytning laver en udflytningsrapport. De to ting skal balancere som et regnskab forstået på den måde, at lejemålet skal afleveres i samme stand som noteret i indflytningsrapporten. Afleveres lejemålet ikke i samme stand, er det her depositummet går ind og dækker. Lejer har altid ret til at udbedre skaden, indtil fraflytning af lejemålet, uden at omkostningerne trækkes fra depositum.

Forudbetalt husleje

Forudbetalt husleje er en leje man betaler forud. Dvs. når opsigelsen fra lejeren kommer, er der som regel 3 måneders opsigelse. Det er i opsigelsesperioden at den forudbetalte husleje gør sig gældende. Mange tror at det er de tre første måneder, hvor lejer ikke skal betale husleje. Dette er dog ikke rigtigt. Det er de sidste 3 måneder af lejeperiode, hvor man gør brug af forudbetalt husleje. Den forudbetalte husleje har altså ikke noget at gøre med depositummet. Det er ikke noget udlejer har krav på, i forhold til, hvis en lejer skal lave istandsættelse i lejemålet.

Vi hjælper hvor vi kan!

Du er altid velkommen til at kontakte Home Connector, hvis du har brug for vejledning i en specifik sag. Skriv os en mail eller giv os et kald!

Mail: info@homeconnector.dk

Telefon: +45 46 48 12 34