Udgivet 25 maj, 2022

Risici ved udlejning af din bolig

Home Connector får ofte spørgsmålet: “Hvad er de største risici ved udlejning af bolig?”. Det er naturligvis et spørgsmål, vi vil gøre vores bedste for at besvare.

Skrevet af Maiken Andersen

Det skal understreges, at Home Connector sørger for, at det kun er de bedste lejere, der får “adgang” til vores lejeboliger. Vi screener vores lejere, således sikrer vi massere af tryghed til vores udlejere. Desuden sikrer vi et tillidsfuldt forhold mellem lejer og udlejer. Udlejer kan vide sig sikker på, at boligen bliver respektfuldt behandlet. 

Med andre ord, kommer vi risici ved udlejning af bolig i forkøbet, ved at matche de bedste lejere med vores udlejere.

Der findes grundlæggende 4 større risici ved udlejning af bolig som privatperson

1. Er lejer oprigtig?

En risiko ved udlejning af bolig, kan være at finde den rigtige lejer. Som udlejer kan det være en labyrint at finde den rette lejer til sin bolig – der vil altid være en risiko for, at man får fat i et broddent kar – lejer misbruger udlejers tillid og bruger lejemålet til andet end hvad der er aftalt og/ eller lovligt. Det skal dog siges, at det er i meget sjældne tilfælde at det sker – men derfor er det en vigtig ting at være opmærksom på, når man skal udleje sin bolig.

Hvordan undgår man at dette sker? Tjek ordentlig op på din lejer! Lav et grundigt baggrundstjek – en god start – undersøg alt hvad du kan komme i nærheden af omkring din lejer – internettet, google og sociale medier. Desuden kan du som udlejer bede lejer om, at slå sig selv op inde på RKI. På den måde sikre du som udlejer, at lejer ikke står i gæld eller har andet hængende.

Hvis du er den mindste smule i tvivl, er der ingen tvivl om, at det er den forkerte lejer til din bolig – hvad fortæller din mavefornemmelse dig?

2. Skade på inventar og misligholdelse – bare rolig! 

En risiko ved udlejning af bolig er, at der kan komme skader på inventar. Endvidere kan man – som udlejer – risikere, at lejer misligholder f.eks. gulve og vægge i lejemålet. Det er altså én af de ting man skal være opmærksom på, når man overvejer at udleje sin bolig. Heldigvis er der nogle forholdsregler, således at du undgår at komme til at betale dyrt for ødelagt inventar og misligholdelse. 

Hvis du er grundig, når du laver en indflytningsrapport, kan du komme mange af de risici der eksisterer ved udlejning af bolig, til livs. I en indflytningsrapport skal du, som udlejer, dokumentere, hvilken stand dit lejemål er i, når lejer flytter ind. Det samme skal du gøre, når din lejer fraflytter lejeforholdet. Når din lejer opsiger sit lejemål, og du skal føre fraflytningssyn og dernæst udarbejde en fraflytningsrapport, kan du kræve, at lejeren istandsætter boligen. vel at mærke, hvis vedkommende afleverer boligen i en dårligere stand end ved indflytning. Det er et krav, at din lejer afleverer lejemålet i samme stand som ved indflytning (minus normal slid og ælde). Dermed kommes problematikken omkring misligholdelse til livs. Det vil sige, at der er én mindre ting, du skal bekymre dig om, når du udlejer din bolig. 

Som udlejer skal du dog være opmærksom på, at du ikke kan forvente at lejemålet afleveres i bedre stand end ved indflytning. Du må ligeledes tage højde for, at almindeligt slid på gulve, kan forekomme. Dette er ikke lejers pligt at rette op på. 

3. Manglende huslejeindbetaling? 

Som udlejer kan det være enormt trættende, hvis man hele tiden skal bekymre sig om, lejeren betaler huslejen til tiden. Heldigvis kan du tage nogle forholdsregler, så du sikre dig, det ikke bliver en dårlig vane for lejer. Én ting du kan gøre er, at være meget beregnende i forhold til påpegelse, af manglende betalt husleje. Hvis du – fra starten – pointerer manglende betaling, undgår du, at du implicit accepterer, at lejeren betaler for sent – omend der måske kun er tale om et par dage. 

Læs her, vores blogindlæg om manglende huslejeindbetaling.

4. Husleje Klagenævnet:

Den evige snak om, hvor højt og lavt man må sætte sin husleje. Ejer du en bolig som er taget i brug efter 31.12.1991, kan du tage det vi kalder “markedslejen”. Altså den leje som markedet giver dig (Fri lejefastsættelse). Modsat, er din bolig taget i brug før 31.12.1991 går du under det lejedes værdi som lægger sig op ad “den reguleret” leje. Den ligger i de fleste regulerede kommuner på mellem 800 kr og 1.200 kr pr. årlig kvm. Formel: Kvm*800/12 = Den leje som du må tage.
Det er ikke ulovligt, at annoncere sin leje til det du vil, men vær opmærksom på, at din lejer altid har en indsigelsesmulig til klagenævnet. Dette kan i værste fald, nedsætte din leje. Læs mere om huslejeklagenævn her

Men hvad så? Skal jeg udleje min bolig? 

Er du skræmt af, at der findes så mange historier derude om udlejere og deres ricisi ved udlejning af bolig? Og udlejere der er ‘kommet galt afsted’? Er du i tvivl om, hvorvidt du overhovedet skal udleje din bolig?

Vi forstår dig godt, men vi må også bare understrege, at man, som udlejer, kan undgå mange hovedpiner, hvis man sætter sig grundigt ind i de eksisterende regler. Vores erfaring er, at de fleste sager opstår, når man har været uopmærksom og ikke særlig grundig. Derfor kan vi kun anbefale, at du altid rådfører dig med jurister på området og specialister, der kan hjælpe dig med din konkrete problemstilling. Så længe du er opmærksom på, hvad der er dit ansvar, og hvad du kan kræve af din lejer samt hvordan, kommer du ikke til at fortryde den ekstra indkomst, som udlejning af din bolig kan give. 

Uden at vi skal oversælge vores service, understreger vi atter, at hos Home Connector kommer vi ovenstående scenarier til livs, ved at sikre transparens på lejemarkedet. Samtidigt sikrer vi tillid mellem udlejer og lejer. Vi varetager begge parters interesser, og for os er det essentielt – at såvel udlejer som lejer – får den bedste oplevelse. Med andre ord, kan du komme langt, hvis du nøje udvælger den person, der skal bo i dit lejemål. Således ved du, hvem du har med at gøre.

Vil du gerne læse mere omkring udlejning af bolig? Læs mere i vores komplette boligudlejningsguide her

Ønsker du at udleje din bolig eller høre mere omkring vores service aftale? Blot udfyld kontaktformular her – eller ring på telefon / skriv en mail

Vi hjælper hvor vi kan!

Du er altid velkommen til at kontakte Home Connector, hvis du har brug for vejledning i en specifik sag. Skriv os en mail eller giv os et kald!

Mail: info@homeconnector.dk

Telefon: +45 46 48 12 34