Fremleje af bolig

Få fuld sikkerhed ved fremleje af bolig og lejere du kan stole på

Facts: Som fremlejegiver og fremlejetager taler vi om følgende bekendtgørelser:

Bekendtgørelse af lov om leje, 22/03/2022

Nyttige links klik her

Fremleje af bolig i Danmark

Fremleje af bolig i en 2 årig periode

Er du lejer af en ejerbolig, kan du som udgangspunkt godt fremleje din bolig. Som fremlejegiver er der forskellige regler for fremlejeforhold, alt efter om du bor til leje i en almen bolig, eller lejer en privat udlejningsejendom.
Der hersker megen forvirring omkring denne 2-årsregel for boligudlejning. Vi har lavet et blogindlæg, som kan gøre dig klogere på emnet her.

Fremleje af bolig i almenbolig byggeri

Når du lejer en almenbolig, har du mulighed for at fremleje din bolig helt eller delvist. Fremlejer du delvist, må du kun fremleje maks 50% af boligen, og vær opmærksom på ikke at fremleje til flere personer, end der er beboelsesrum.

Husk, at din udlejer kan modsætte sig fremlejeforholdet, hvis du lader din lejer betale en højere husleje, end du selv gør.

Ønsker du at fremleje hele din bolig, kan du gøre brug af din 2 års fremlejeregel. Din udlejer kan under flere omstændigheder modsætte sig fremlejeforholdet hvis:

  • Du kræver en højere leje end den du selv betaler,
  • Antallet af personer overstiger antallet af beboelsesrum,
  • Udlejer har anden rimelig grund.

Når du fremlejer din bolig, er fremlejeforholdet reguleret af lejelovens regler. Forholdet mellem udlejer og lejer (fremlejegiver) er reguleret af almenlejeloven.

Fremleje i en privat udlejningsejendom

Hvis du bor til leje i en privat udlejningsejendom, har du mulighed for at foretage enten fuldstændig eller delvis fremleje af din bolig.

Ved delvis fremleje har du ret til at fremleje højst halvdelen af boligens beboelsesrum til beboelse, så længe det samlede antal personer der bor i boligen, ikke overstiger antallet af beboelsesrum.

Ved fuldstændig fremleje har du ret til at fremleje boligen i op til 2 år, når dit fravær er midlertidigt og skyldes sygdom, forretningsrejse, studieophold, midlertidig forflyttelse eller lignende.

Udlejer kan modsætte sig den fuldstændige fremleje, hvis ejendommen omfatter færre end 13 beboelseslejligheder, hvis det samlede antal personer i boligen vil overstige antallet af beboelsesrum, eller hvis udlejer i øvrigt har rimelig grund til at modsætte sig, at lejer fremlejer boligen.